For 40 år siden

22.9.2019

I disse dage er det 40 år siden 4 brevduemænd fra Københavns Vestegn fik opfyldt et længe næret ønske om, at besøge nogle af verdens bedste brevdueslag i Belgien. Vi havde en studiekreds på 15 mand, som jævnligt mødtes for at lære mere om brevduesporten og dele vores interesse med andre brevduemænd. De 4 første brevduemænd fra studiekredsen, som tog turen til Belgien var Flemming Christiansen og Freddi Nygaard begge 0.242 Brøndby samt Flemming Schandorff Knudsen 0.95 Ballerup og Poul Stærkær 0.225 Tåstrup.

Forberedelserne

For 40 år siden var det ikke mange brevduemænd, som tog til Belgien for at besøge de kendte brevduemænd. Det var mest forbeholdt et lille mindretal, men vi havde dog lidt forhåndviden om 2 brevduemænd, som kunne hjælpe os lidt på vej. Den ene var Lennart Lindgren i Oxie ved Malmø i Sverige og den anden var Rønde Larsen i 0.103 Varde.

Freddi Nygård og jeg besøgte derfor Lennart Lindgren i Sverige og fik gode tips af ham, om hvem vi helst skulle besøge -  ligesom jeg kørte til Rønde Larsen i Varde for at på lidt praktiske oplysninger fra ham om, hvordan vi skulle organisere turen. Han var en af de få, som på daværende tidspunkt besøgte Belgiske brevdueslag og brugte 1 uges ferie dertil. Selv havde jeg gennem nogle år abonneret på det belgiske brevdueblad "De Belgische Duivensport". Og Svend Langhorn i Nakskov havde overbevist mig om at jeg med lidt øvelse godt kunne læse og forstå det Vlamske sprog, som bladet jo var skrevet på. Og i bladene fra De Belgische Duivensport havde jeg også selv udset mig nogle slag, som jeg gerne ville besøge. Næste skridt på vejen var så at skrive til disse brevduemænd for at forespørge om vi måtte besøge deres slag - og alle sagde at vi var velkomne - og så blev turen planlagt som følger:

21.9.1979

9.00 Marcel Kerschot Brochem ved Antwerpen - på anbefaling af Lennart Lindgren

Mellem 13.00 og 14.oo Andre Van Bruane, Lauwe

22.9.1979

8.30 Leopold Bostyn, Moorslede

13.00 Emiel Deweerdt, Kortemark

23.9.1979

8.30 Beuselinck, Moere

Så kørte vi hele natten mellem 20.9. og 21.9. de ca. 900 km til Antwerpen området. 3 mand skiftedes til at køre så der hele tiden var en vågen mand ved siden af føreren. Og via mit job hos Mars havde jeg skaffet ca. 1 kg chokolade (Mars, Snickers, Bounty og Raider). Dengang var der jo ikke noget som hed GPS - så manden på forsædet ved siden af føreren havde ansvar for at følge med på landkortet - og at vise vej.

Min opgave forud for turen havde også været på landkortet at finde frem til de steder vi skulle besøge og planlægge ruterne. Og det landkort brugte jeg nok i over 10 år - så efterhånden er det blevet lidt laset, men dengang lykkedes det faktisk uden de store problemer at finde frem til de udvalgte brevduemænd. Rønde Larsen fra Varde havde foreslået os at vi kunne bo på Hotel Taxi i Gistel, hvor han selv plejede at bo - og i den lokale brevdueklubs stamcafe i byen var vi så heldig at møde mange af de kendteste brevduefolk. Her kom vi igen igennem flere år og knyttede mange bekendtskaber ligesom vi aftalte flere brevduebesøg hos disse kendte brevduefolk.

Link: Se hvem vi besøgte i 1979: www.staerkaerduer.dk/66575764

Link: Se mere om besøg i Belgien: www.staerkaerduer.dk/65865715

Og som det fremgår nedenfor af landkortet er der med tiden besøgt mange forskellige byer og brevduemænd:

Da vi i 1979 foretog vore første importer fra Belgien var det noget mere kompliceret end i dag. Inden man tog afsted skulle man ansøge Veterinærdirektoratet om tilladelse til at importere duerne til Danmark. Desuden skulle mange ansøge de tyske myndigheder om tilladelse til at transportere duerne gennem Tyskland på hjemvejen. Inden udførslen fra Belgien skulle en dyrlæge i Belgien besigtige duerne og underskrive en erklæring om at duerne var sunde og raske. Og de danske veterinærmyndigheder havde strenge krav omkring importen, som det kan ses af nedenstående tilladelse. Det var ret besværligt at få aftale i stand med veterinæren ved grænsen i Padborg om at han skulle besigtige og godkende duerne inden vi kunne få dem ind i landet. Og som regel skulle duerne også gå i karantæne i et separat slag når vi kom hjem med duerne.