Den Store Barcelona specialist

Frans Bungeneers sælger unger fra hans bedste avlsduer på Pipa

Frans Bungeneers havde drømt om en sejr fra Barcelona lige fra den dag han begyndte at holde duer. Hans drøm blev til virkelighed i 2015, da han vandt 1. Nat. Barcelona med Queen Tonny. Flere nationale og internationale topresultater fulgte efter - ikke kun fra Barcelona, ​​men også i de andre internationale klassikere. Desværre blev de fleste af hans topduer stjålet fra ham for et stykke tid siden, men Frans kastede ikke håndklædet i ringen. Han var fast besluttet på at udvikle en ny familie af førsteklasses brevduer, der kunne opnå gode resultater! Den første af disse duer blev Elena, vinder af  2. Nat. og 9. Int. i en krævende 2017 Barcelona klassiker. Elena blev også 1. nat. Esdue Barcelona og tillige 1e Int. Euro Diamond Club. Dette gør hende til en af ​​de mest succesrige duer fra Barcelona de seneste år. Nu sælger Frans unger fra Elena og hans andre topduer på Pipa: www.pipa.be

Frans Bungeneers med præmierne fra "Golden Wing" konkurrencen.

 

Frans Bungeneers, (Ranst-Belgien) - Kongen af ​​Barcelona.

 

Enhver, der kigger nærmere på Frans Bungeneers liste over præstationer fra Barcelona, ​​vil gnide sig i øjnene i vantro. Hans resultater taler for sig selv, og Frans kan med rette betragtes som kongen af Barcelona.

Unikke resultater

Frans har fløjet fantastisk på brevduesportens klassiker fra Barcelona siden 2005; hans resultater er intet mindre end unikke, og det hele startede i 2005 da han vandt 1. National Barcelona blandt 13.066 duer. Han har vundet 6 top 7 præmier på nationalt niveau siden han vandt den første præme:

2005: 1. National af 13.066 duer

2009: 2. National af 13.503 duer

2017: 2. National af 7.874 duer

2009: 4. National af 13.503 duer

2016: 6. National af 7.693 duer

2015: 7. National af 7.791 duer

Frans Bungeneers har også vundet førstepræmien i Gouden Vleugel-konkurrencen to gange: en gang med Queen Tony i 2005 og en gang med Icarus i 2009. Elena vandt Silver Wing-titlen i 2007. Og  Iron Lady Ellie gjorde noget helt unikt ved at  vinde bronze både i 2015 og 2016.

Tyveri fra slaget

Ulykken slog ned i 2016, da Frans så hans livsværk ødelagt af tyveri. Ikke mindre end 57 gamle duer, herunder næsten hele hans Barcelona hold, ​​blev stjålet fra ham. En af de duer der stadig var der, var Elena, som allerede havde vundet  78. og 64. national i 2015 og 2016. Som følge heraf var hun den eneste due med dokumenterede resultater, der blev kapfløjet fra Barcelonea i 2017. Hun kvitterede med en strålende præstation som 6-årig: hun præsterede at vinde 1. Provincial (med et forspring på  1 time og 50min). Desuden blev hun 2. National og  9. International Barcelona.

BE11-6047958 - Elena

Dette er hunnen, der reddede Frans Bungeneers omdømme og hans kapflyvningssæson  2017 på en fantastisk måde. Hendes præstation medførte også titlen som 1. Ace Pigeon Barcelona PIPA-rangering over 2 sæsoner (2016-2017) og 3 sæsoner (2015-2016-2017). Hun vinder også titlen som  1. International Ace Pigeon Euro Diamond Club både målt over 2 år (2016 + 2017) og 3 år (2015-2016-2017).

Elena, 2. National Barcelona 2017

Det er ret indlysende, hvor Elenas flotte resultater fra Barcelona kommer fra. Hun er  indavlet omkring Queen Tony - hunnen, som det  hele begyndte med tilbage i 2005 med  1. National Barcelona  (4. International). Queen Tony er datter af stamhannen De Witpen fra- Cor De Heijde x Sioentje fra Luc Sioen).

Se stamtavlen nedenfor.

Witpen, er også bedstefar til to andre ikoniske kapflyvere fra  Barcelona: Penelope og Icarus ( som var henholdsvis 2. og 4. National Barcelona). Dette forklarer vel hvorfor Elena har været så succesfuld fra Barcelona.

Der er også en omfattende liste over referencer på andre slag.  Antallet af brevduemænd både i Belgien og i udlandet, der har udmærket sig med Frans Bungeneers stammen, er ganske imponerende. Nye referencer fra brevduemælnd, der er meget tilfredse med efterkommerne fra Frans Bungeneers stamme, ​​kommer ind dagligt. I dag har mere end 30 børn og børnebørn vundet en national top 100-præmie i Belgien eller Holland, hvilket er ganske enestående!

 Fremtiden

Der kan ikke benægtes at tyveriet i slutningen af ​​2016 tydeligt har efterladt sig spor; det er ret indlysende at der går nogen tid før slaget igen er klar til de store udfordringer fra Barcelona. Heldigvis var Elena i stand til at forsvare æren for slaget Frans Bungeneers med en strålende præstation. Men hun var ikke den eneste due, som præsterede godt i 2017, hvilket  understreger potentialet på  Frans Bungeneers  avlsslag. Det må forventes at der kun går kort tid før Frans Bungeneers vil vende tilbage til ​​Barcelona med et fuldt kapflyverhold, der er klar til at overgå alle andre slag lige som tidligere.

Pipa har kåret den bedste Barcelona due de seneste 2 år: "ELENA" fra Frans Bungeneers.

NrPrizeRaceResultDistanceNr PigeonsCoeff
1   Bungeneers Frans Ranst 6047958-2011   0.9892%
  9
166
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1103.518 km
1103.519 km
17026
17729
0.0529%
0.9363%
2   LEGRAND P&F PONT DE BRIQUES 195644-2012   1.2449%
  17
203
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1031.942 km
1031.942 km
17026
17729
0.0998%
1.1450%
3   Wim Muller Wilhelminadorp 1289390-2013   1.5012%
  28
237
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1134.356 km
1134.356 km
17026
17729
0.1645%
1.3368%
4   Jacobs Mathieu Essen 6288879-2014   1.7576%
  63
246
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1129.298 km
1129.299 km
17026
17729
0.3700%
1.3876%
5   B. VAN DER HORST GROESBEEK 1475444-2011   1.9394%
  93
247
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1185.018 km
1185.020 km
17026
17729
0.5462%
1.3932%
6   De Meulemeester Eric Oudenaarde 4221270-2011   2.0004%
  61
282
Barcelona (int.) 2016
Barcelona (int.) 2017
International
International
1056.770 km
1056.770 km
17729
17026
0.3441%
1.6563%
7   P. VAN DEN EIJNDEN DEURNE 4185187-2014   2.0389%
  72
278
Barcelona (int.) 2016
Barcelona (int.) 2017
International
International
1148.966 km
1148.965 km
17729
17026
0.4061%
1.6328%
8   Wim Muller Wilhelminadorp 1289228-2013   2.2916%
  128
273
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1134.356 km
1134.356 km
17026
17729
0.7518%
1.5399%
9   A.P. Overwater Strijen 1597833-2012   2.5924%
  160
293
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1162.887 km
1162.887 km
17026
17729
0.9397%
1.6527%
10   Cleeren Jos Zepperen 5117155-2011   2.6111%
  119
339
Barcelona (int.) 2017
Barcelona (int.) 2016
International
International
1072.779 km
1072.779 km
17026
17729
0.6989%
1.9121%

Det er nok ikke den store overraskelse for nogen at jeg er stor fan af Cor de Heijde, Made Holland.

En anden, som også er fan af Cor de Heijde, er Frans Bungeneers, som nu hos Pipa er rangeret med den bedste Barcelona due - både hvad angår de sidste 2 sæsoner - men også de sidste 3 sæsoner (2015-2017) med duen Elena, som afstamningsmæssigt indeholder meget Cor de Heijde blod - idet Frans Bungeneers stamhan "De Witpen" kommer fra Cor de Heijde.

Se listen for 3 sæsoner her: www.pipa.be/en/races/pipa_rankings/belgium/2017/pipa-ranking-best-barcelona-pigeon-belgium-over-3-seasons-20152017

Læs også en artikkel om Frans Bungeners og hans Barcelona resultater i 2005 og 2009 nederst: 

Frans Bungeneers, Ranst Belgien

-         den store Barcelona specialist

 Oversættelse og redigering: Poul Stærkær 0.33 fra Johan Kempen NPO/Fondkrant

 

Opstart som dreng

Vi må gå langt tilbage i tiden for at finde en brevduemand, som har haft succes på højde med det, som Frans Bungeneers har præsteret de seneste 5 år på Barcelona flyvningen.

Frans er født i 1960, arbejder som politimand og bor i Ranst, som er en forstad til Antwerpen. Frans er en meget gæstfri person, og når man så befinder sig i hans have med en kop kaffe, så  bliver man betaget over den fred og ro, som hersker her. Dette idylliske sted kommer til sin ret, når man kommer til at tale med Frans, fordi man også straks kommer til at føle sig godt tilpas i hans selskab. Han er et fantastisk behageligt menneske.

Frans var ikke mere end 6 år, da han kom i kontakt med brevduesporten. Egentlig var det meningen, at Frans skulle beskæftige sig med heste ligesom sin far og en søster. Og godt nok havde Frans også et godt øje til hestene, men en nabo, som var bondemand og havde brevduer, viste sig i sidste ende på grund af duerne at være mere interessant for Frans. I 1968 fik han fra denne nabo sine 2 første par duer – og Frans fjernede døren fra en gammel fryser, som så i stedet blev forsynet med et trådnet – og således fik Frans sit første ”dueslag”. Den gamle fryser blev anbragt i garagen, og om morgenen blev fryseren sat udenfor så duerne kunne træne ved at flyve rundt i området. Når duerne var færdige med at træne - så fløj de tilbage til fryseren – og den blev så om aftenen sat tilbage i garagen, hvor duerne så igen var i sikkerhed. Det var en herlig tid siger Frans, når han fortæller om sin opstart med brevduerne.

Da fader Bungeneers så at Frans mente det alvorligt med duerne – så sørgede faderen for, at Frans fik et rigtigt dueslag. I 1977 kom Frans i kontakt med Marcel Busschots – bedre kendt som ”De Mast”. Frans havde fået en tilflyver fra denne mand, og da tilflyveren blev leveret tilbage til sin ejer – så fik Frans som tak efter sæsonen et par Houben duer. ”De Mast” var nemlig i familie med den kendte Houben familie – og i 1980 avlede Frans så sin første rigtig gode mellemdistance kapflyver.

Men Frans var allerede på dette tidspunkt så interesseret i Barcelona kapflyvningen, at han også tog kontakt til Fons Werrebroeck i nabobyen Wommelgem. Han aflagde især besøg hos Fons Werrebroeck når Barcelona flyvningen var på programmet – og når han så duerne komme hjem fra Barcelona, så var Frans allerede også begyndt at drømme om at komme til at kapflyve fra Barcelona. Denne drøm kom også nærmere da han i begyndelsen af 80’erne fik en søn af ”Blauwe Barcelona x Boerin”. Men samtidig var dette også perioden, hvor Frans begyndte at kapflyve for sig selv fra en ny adresse – ligesom han købte bogen ”Word keurder op eigen hok”.

 

Bedømmelse af topduer

Denne bog er skrevet af Raymond van Steenberghe, og handler om, hvordan man bedømmer  duerne – og Frans blev så fascineret over at læse bogen, at han ønskede at møde forfatteren til bogen, for at lære mere om duernes bygning, fjerdragt og frem for alt længden af slagfjerene. Frans besøgte også mange auktioner for at se og bedømme de gode duer – og Raymond van Steenberghe henviste ham desuden til besøg hos kendte brevduemænd som f.eks. Marcel Cesteleyn, Zottegem, hvor Frans blev bedt om at være med til at parre dennes duer. Og de par, som Frans var med til at sætte sammen gav mange gode resultater hos Marcel Cesteleyn – f.eks. fra Perpignan i 1994. Også Franky Roels i St.-Amands havde stor glæde af Frans’ bedømmelse af duerne, ligesom han via Frans kom på besøg hos Marcel Cesteleyn, og fik lov at vælge 2 unger, som så i år 2000 vandt det eftertragtede trofæ ”Gouden Vleugel”. På sit eget slag  havde Frans stor succes med duer af stammerne Werrebroeck, Van der Schraelen, Marissen og Minnaard. Således blev Frans provinsvinder for første gang i 1999 – og det var fra Cahors..

Raymond van Steenberge mente, at det nu var tid for at Frans skulle skrive sin egen bog – en nutidig bog om duebedømmelse. Og derfor gik Frans i gang med at skrive en bog, som kom til at hedde ”Topduiven onder het keurend oog” – og som blev udgivet i år 2000. Som titlen indikerer skulle bogen omhandle topduer, og det var så op til Frans, at beskrive hvordan han bedømte disse duer. Frans udvalgte, hvad han mente var de bedste 50 duer, og tog kontakt til disses ejermænd.

Det var stadig hans målsætning at finde frem til, hvordan han kom til at flyve i top fra Barcelona – og undervejs i sin undersøgelse af de 50 bedste duer mente han også, at han var blevet klogere på hvordan han skulle komme til tops fra Barcelona.  Og derfor tog han også en drastisk beslutning. Han fjernede alle sine hidtidige duer og startede helt forfra igen med 8 senunger!!

 

Stammeopbygning

I forbindelse med at Frans skrev sin bog var han kommet i kontakt med bl.a. Cor de Heijde, Made og brødrene Bruggeman, Assendelft, og de 8 senunger bestod derfor af 3 duer direkte fra Cor de Heijde og 2 fra brødrene Bruggeman Desuden var der duer fra Luc Sioen og  fra Carlo Gyselbrecht. Disse 8 duer blev brugt til avl og blev basis for den stamme, som Frans Bungeneers har i dag, og som har bragt ham mange topresultater. Specielt i 2002 havde Frans en meget heldig hånd med at få avlet en lang række topduer. Har var klar over at duerne fra Cor de Heijde ville få stor betydning for ham i avlen – og selv om han havde 3 senunger fra 2000 fra netop Cor de Heijde, så ville han gerne udvide sin bestand af netop disse duer. Så derfor lykkedes det ham at låne en helsøster til Cor de Heijdes ”Don Michel” NL-96-9659671. Denne ”Don Michel” havde blandt andet været nr. 17 nat. 5.479 duer fra Perpignan. Tillige havde den opnået følgende andre placeringer: 21 af 7.195 duer fra Perpignan,  39 af 3.755 duer fra Dax, 58 af 5.617 duer fra Dax -  samt 1e nat. esdue Perpignan 1999-2001 og 1e nat. esdue Dax 2000-2002. Den lånte helsøster til ”Don Michel” hed NL-00-2117654 og den blev parret med hannen NL-00-2117637 ”Witpen”, som også var fra Cor de Heijde, og én af de oprindelige 8 senunger fra opstarten i 2000.. På dette par avlede Frans så bl.a. 5 hunner i 2002, som han kalder C- søstrene, fordi de fik navnene: Clarissa, Claudia, Cynthia, Corry og Cora – og dem kommer vi tilbage til senere. Men i 2002 blev hannen NL-00-2117637 ”Witpen” også parret med én af de andre 8 senunger, som Frans skaffede sig i 2000 – nemlig den fra Luc Sioen. Denne hed Belge-00-3040218 ”Siontje”, og den havde Frans selv udvalgt blandt 50 unger på slaget Luc Sioen. Den var avlet på 2 helsøskende, hvor faderen var ”Brecht”, der var 1. nationale esdue Fond i 1992 med placeringerne 4. seminat. Brive, 25. nat. Barcelona og 29 nat. Perpignan – mens moderen var fra Cor de Heijde og direkte efter dennes stamhan NL-84-1870149 ”Klamper”. Parret ”Witpen x Siontje” avlede i 2002 en senunge Belge-02-6502747, som slet ikke blev trænet som unge – den var født så sent at den kun nåede at slå 2 fjer, og fik som unge kun mulighed for at flyve lidt rundt om slaget.  I 2003 som 1 årig blev den trænet sammen med ungerne årgang 2003. Og i 2004 fløj den så Vilvoorde, Quierain, Noyon, Dourdan og Chateauroux inden den så blev sat på den helt store prøve. Frans besluttede sig nemlig for at sende den til Barcelona. Og selv om det altså var en 2 årig senunge uden meget erfaring kvitterede den med at blive nr. 684 nationalt blandt 12.245 duer. Men Frans fik bevist, at han kender sine duer – og han ved åbenbart, hvad han kan byde dem – samt hvornår duerne er i topform. Og alt bliver skrevet ned og studeret inden duerne sendes på kapflyvning.

 

 

 

Barcelona 2005

Og det skulle vise sig at den måde Frans planlagde tingene på for Belge-02-6502747 var optimal.

I 2005 blev den nemlig sendt til Barcelona for 2. gang – denne gang med en unge på 4 dage -  og den kvitterede med at blive NATIONALVINDER i Belgien blandt 12.998 duer og nr. 4 internationalt blandt 27.669 duer. Desuden vandt den det eftertragtede trofæ ”Gouden Wing”. Nationalvinderen kom til at  hedde ”Queen Tonny” – opkaldt efter Cor de Heijdes kone. På stamtavlen fremgår det at ”Queen Tonny” for 75%’s vedkommende stammer fra Cor de Heijde i Made, idet moderen jo var ovennævnte Siontje – avlet på 2 helsøskende og nøje udvalgt af Frans. Og faderen ”Witpen” fra Cor de Heijde har senere vist sig at blive slagets absolutte stamhan. Og at de gode flyveegenskaber ikke kommer fra fremmede bekræftes også af, at ”Witpen” er barnebarn af Bram Walpots nationalvinder fra Barcelona i 1994, Cor de Heijdes ”Barcelonaduif”, som var nationalvinder fra Perpignan i 1997 – samt een af dennes søskende ”Bror Perpignan” , som også er direkte efter Cor de Heijdes stamhan ”Klamper”. Frans Bungeneers fik selvfølgelig mange henvendelser fra brevduemænd, som ønskede at købe nationalvinderen ”Queen Tonny”. Som regel står der næsten samme dag, som Barcelona kapflyvningen afvikles, brevduefolk fra det fjerne østen uden for døren for at afgive tilbud på køb af årets mest berømte due. Men Frans Bungeneers har ikke ønsket at sælge sin guldklump og har modstået alle tilbud, hvorfor ”Queen Tonny” nu er sat på avlsslaget.

 

Barcelona 2009

Barcelona 2009 blev en af de hårdeste i mange år. Der var nordvestlig vind og ved løsladelsen var temperaturen allerede oppe på 28 grader C – og mange mener at kapflyvningen kan sammenlignes med den meget hårde Barcelona flyvning i 1987. Kun 7 duer af  27.627 fløj mere end 1000 m.p.m.

”Witpen” fra Cor de Heijde har været den absolutte stamhan  hos Frans Bungeneers, og derfor vender vi lidt tilbage til et par af de 5 C-søstre, som ”Witpen” avlede i 2002 sammen med helsøsteren til ”Don Michel”, som blev lånt hos Cor de Heijde. Disse 5 søstre har vist sig at være meget værdifulde i avlen. Og på den hårde flyvningen fra Barcelona 2009 skulle det vise sig at disse duer kunne flyve i top.

2 af  disse C-søstre er Belge-02-6361246 ”Clarissa” og Belge-02-6361283 ”Cora”. En datter af ”Clarissa” er Belge-04-6054765 ”Penelope”, som i 2008 blev sendt til Barcelona for første gang – og her blev det til en placering som nr. 875 nationalt. Forud for 2009 udgaven af Barcelona flyvningen var ”Penelopes” partner, som var en 1 årig han, blevet borte, hvorfor Frans hurtigt måtte finde en ny han til hende, således at hun havde en redeforfatning, hvor hun rugede på æg. Men selv om redeforfatningen nok ikke var optimal skuffede ”Penelope” ikke sin ejer. Ja faktisk var den så tæt på også at blive nationalvinder, som det kan lade sig gøre – idet hun blev nr. 2 nationalt blandt 13.503 duer – og nr. 5 internationalt blandt 27.627 duer – og med en hastighed på 1035 m.p.m.. Men ikke nok med det. En anden af C-søstrene er  Belge-02-6361283 ”Cora”, som er mor til Belge-05-6449086 ”Icarus”. Og knap var ”Penelope” kommet hjem fra Barcelona før også fætteren ”Icarus” meldte sin ankomst og blev nr. 5 nationalt blandt 13.503 duer – og desuden nr. 9 internationalt blandt 27.627 duer. Denne ”Icarus” var den afkrydsede due i konkurrencen om ”Den gyldne vinge”, som Frans jo også havde vundet i 2005 – og da resultatet blev opgjort, så viste det sig, at Frans for anden gang havde vundet dette trofæ, som enhver brevduemand drømmer om at have stående i sin præmiesamling. ”Icarus” havde tidligere placeret sig rigtig godt på flere andre flyvninger. Af resultaterne kan nævnes nr. 16 nationalt fra Pau 2007, 149 national fra Irun 2007 og 315 national fra St. Vincent i 2006. Ved afsendelsen til Barcelona havde ”Icarus” en stor unge i reden – og Frans bemærkede nogle dage før afsendelsen at ”Icarus” var urolig – og så fandt Frans ud af, at ungen var faldet ud af reden – og lå på gulvet og gemte sig. Frans gav ”Icarus” sin unge tilbage i reden – men på dagen, hvor indleveringen til Barcelona skulle finde sted, blev ungen igen anbragt på gulvet under rederne. Og Frans mener, at dette måske kan have været en ekstra motivation for ”Icarus”.

Antwerpen området er godt nok kendt for at have mange gode brevduer, men i området er der ikke så mange, som har haft succes fra Barcelona. Og derfor var disse flotte placeringer fra Barcelona 2009 en stor succes for Frans Bungeneers – og han havde også den glæde at ”Penelope” og ”Icarus” blev henholdsvis nr. 1 og nr. 2 i Antwerpen provinsen blandt 1.559 duer. Og Frans fik dermed  bevist at dommeren også kunne flyve med duer.

 

System 

Siden sin nye start i 2000 kapflyver Frans ganske enkelt på det naturlige system. Og som Frans siger:  Det, som er godt nok til Holland, må også kunne lade sig gøre her hos mig. De naturlige duer udgør 35 par ved starten af sæsonen. Rederne bliver lukket efter sæsonen, men  duerne bliver først skilt ad i januar måned. I vintermånederne bliver duerne lukket ud regelmæssigt. Først i slutningen af april bliver duerne parret og der lægges særlig vægt på, at duerne skal have en god redeforfatning når de sendes til Barcelona og Soustons. Om aftenen når det er blevet mørkt åbnes der for udflyvningen således, at de naturlige duer kan komme ud allerede når de første solstråler viser sig. Inden Frans går på arbejde rengør han slaget og fodrer ganske let. Til middag kommer Frans hjem igen for både at gøre rent og desuden at fodre let igen. Kl. 18.00 kalder han duerne ind og giver igen duerne foder – samtidig med at de 60-70 unger bliver lukket ud til træning. For Frans er fodringen vigtig i den forstand at duerne ikke må æde for meget. Derfor får de foder 3 gange dagligt i sæsonen – og ikke for meget ad gangen. Ungerne trænes kun lidt – og når det sker er det som regel fra Oostende eller Made, hvor Cor de Heijde bor. Som 1 årige bliver Frans’ duer som regel også sendt på én overnatningflyvning. Der fodres med en blanding fra forskellige kornfirmaer – og nogen tid før Barcelona tilsættes ekstra majs. For at få det optimale ud af naturlige duer mener Frans, at det er nødvendigt at observere duerne mest muligt for at finde tegn på form – og at få disse noteret ned. Som eksempel nævner Frans at én af hans 1 årige var begyndt at stjæle redemateriale i andre duers reder, men et par dage før denne han skulle afsendes til Soustons fjernede Frans dens redemateriale, således at den igen måtte skaffe nyt. Dette betød at den igen bekymrede sig om sin rede – og det resulterede i at den blev nr. 29 nationalt fra Soustons.

 

Afslutning

Frans går meget op i hvordan duerne skal se ud. Hans type på en moderne Barcelona due har han lært ved at bedømme en mængde topduer – og så bruge dette i sine videre bestræbelser for at opnå endnu flere topresultater fra Barcelona. Her udgør ”Witpen” den absolutte stamfar. Han er far til nationalvinderen ”Queen Tonny” og er desuden bedstefar til både ”Penelope” og ”Icarus”, som blev henholdsvis nr.2. nat. og 4. nat. fra Barcelona flyvningen i 2009. Det skal være lange slanke duer, middel af størrelse og hellere lidt under middel end over middel. De har lange bløde muskler og blodrige øjne tillige med en fantastisk vinge. De skal udvise karakter og være vanskelige at holde i hånden. Ud fra disse kriterier har Frans Bungeneers på ganske tid opnået så flotte resultater fra Barcelona, som mange andre kun kan drømme om gennem et helt liv. Og så er hans brevduekarriere nok kun lige begyndt.

  

Poul Stærkær

Queen Tonny - Nationalvinder Barcelona 2005

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.07 | 05:05

Hello sir.. do you have an offspring of caygirl for sale?

...
17.08 | 17:39

Rigtig godt skrevet Poul. 100 % enig. TAK.

...
15.03 | 21:09

Dejligt, at læse om gamle dage i brevduesporten. Tak for det.

...
28.12 | 14:22

Hej Stærkær,dejligt at læse denne side,det er lige før man får lyst til at starte igen med duer,jeg har altid glædet mig over dine indlæg.mvh Jens D

...
Du kan lide denne side