Som tiden dog går!
Min gode ven Freddi Nygaard fylder 80 år - still going strong - tirsdag d. 14.1.2020. Og hjertelig tillykke
Freddi.!!
Dagen efter - 15.1.2020 har jeg 60 års jubilæum som brevduemand idet jeg blev indmeldt i 0.225 "Tåstrup" og De Danske Brevdueforeninger sammen med min far pr.
15.1.1960.
Både Freddi og jeg er jo opvokset på Københavns Vestegn i henholdsvis Brøndby og Albertslund og derfor har vi også haft mange fælles oplevelser
indenfor brevduesporten. Det startede med præmiefester i vores unge dage men senere primært selvfølgelig vore fælles ture til brevduesportens moderland Belgien.
Med
tiden er vi begge flyttet "på landet". Jeg flyttede allerede i slutningen af 1969 til Køge - så det er nu 50 år siden. For 1 1/2 år siden flyttede mine kone og jeg i rækkehus i dejlige Solrød Strand, hvor vi nu nyder
pensionisttilværelsen.
I sidste nummer af Brevduen skriver Freddis kone Jenny: "Freddis far havde i sin tid brevduer og var medlem af 060 Glostrup fra 1954. Det var dér, Freddi
fik interessen for duerne og efter soldatertiden, i 1961, blev han selv meldt ind i Glostrup Brevdueforening. I 1986 flyttede han til Haslev og blev hurtigt valgt til formand for Haslev Brevdueforening, men i 1998 flyttede han til Bårse og året
efter til Kastelev og blev efter få år valgt til formand for Vordingborg Brevdueforening."
For både Freddi og mig har brevduesporten været en væsentlig del
af vort liv.
Her kan du læse lidt om min start som brevduemand: www.staerkaerduer.dk/125759768
Og her lidt om vort første besøg i Belgien: www.staerkaerduer.dk/66575764
Her lidt om nogle af de besøgte brevduemænd i Belgien: http://www.staerkaerduer.dk/65865715