60 år med brevduer

Nabo havde brevduer

Som barn voksede jeg om i Vridsløselille (senere Albertslund) , hvor min far var ansat ved gartneriet på Vridsløselille Statsfængsel, hvor han blandt andet holdt opsyn med de fanger, som  snart skulle løslades. De sidste 6 måneder før løsladelsen deltog fangerne så i arbejdet på gartneriet, så de kunne vænne sig gradvis til friheden, som jo så ventede forude. Min mor var hjemmegående da mine 3 yngre søskende (2 brødre og 1 søster) og jeg var mindre, men senere - da vi kunne passe os selv om eftermiddagen efter skoletid - så fik min mor arbejde på Vridsløselille Skole med rengøring af klasselokalerne.

Med en stor familie var det vigtigt for min far at kunne blive delvist selvforsynende med kartofler, grøntsager etc. og derfor købte han midt i 50'erne en grund på Herstedvestervej i Vridsløselille, hvor han dyrkede kartofler, alle typer grøntsager og blomster - både til vores ejet forbrug - men også til salg på grønttorvet i København. Min far var ekspert i jordbær - og fra alle dele af Vridsløselille kom byens borgere for at købe byens bedste jordbær om sommeren. Vores nærmeste nabo på Herstedvestervej var Chr. Pedersen, som også var ansat på Vridsløselille Statsfængsel, hvor han var ansat ved Gasværket, som forsynede både Statsfængslet og dele af Vridsløselille med gas til gaskomfurerne. Chr. Pedersen havde skiftende arbejdstider, og var derfor ofte i haven på Herstedvestervej om eftermiddagen, når jeg var færdig i skolen. Christian og hans kone Erna havde ikke selv børn, men de var meget gæstfri overfor os, og vi havde et hul i hækken mellem de 2 grunde, som blev flittigt benyttet. Ofte hjalp jeg Christian i haven eller med at vaske hans bil (Ford Anglia). Når bilen så var vasket blev jeg enten sendt til købmand Kiefer i nærheden for at hente en is til os hver - eller også fik jeg 25 øre for at hjælpe med vask af bilen.

Men Christian havde også brevduer - og han var medlem i Tåstrup Brevdueforening 0.225, hvor han i denne periode tillige var champion i foreningen næsten hvert år. Snart blev jeg spurgt, om jeg ville hjælpe med at gøre rent hos duerne - og det ville jeg jo gerne. Og hurtigt blev min interesse for brevduerne større og større - og jeg fik lyst til at være med til andre dele af brevduesporten. Jeg husker stadig den første gang, jeg skulle træne duerne. Det skulle foregå med en lille kurv bag på cyklen - og så skulle jeg ellers cykle så langt jeg orkede. Men som jeg så cyklede afsted mod Herstedvester og Risby - så blev jeg meget hurtigt så spændt på at se duerne flyve hjemad - at jeg allerede i Herstedvester, som kun var 2-3 km fra slaget, måtte slippe duerne løs. Og så gik det ellers hjemad mod slaget for at se om duerne var kommet hjem. Ja - der var nok ikke meget træning i det - men jeg fik da set hvordan duerne stak hjemad på en lille træningstur!!.

Stempling af første due

Da Christian jo havde skiftende arbejdstiden - så blev det jo også hurtigt nødvendigt at jeg skulle lære hvordan man stemplede duerne. Christian gav mig en grundig instruktion og første gang skulle jeg så stemple duerne fra Groningen - og det har nok også været allerede i 1958. Christian måtte altså på arbejde om lørdagen, hvor duerne var blevet løsladt. Og han havde også sagt at duerne nok først var hjemme efter kl. 14.00. Jeg skulle så sidde i hans lille sommerhus, som kan skimtes på ovenstående billede helt til højre. Men Christian havde også - for en sikkerheds skyld -  opsat et ringeapparat, som skulle gå i gang når duen trådte ind på den bageste halvdel af en vippende metalplade, som så sluttede strømmen og startede ringeapparatet.  Jeg vil tro, at Christian skulle være på arbejde kl. 14.00 - så han havde jo forladt haven mellem kl. 12 og 13 - og jeg havde fået nogle dueblade, som jeg kunne læse i. Og så forventede jeg jo ikke at der skulle ske noget før tidligst kl. 14.00.  Men jeg blev godt nok overrasket!!. Lidt efter kl. 13 startede ringeapparatet - men jeg kunne næsten ikke tro på, at det var fordi der var kommet en due - men jeg troede vel nærmest at det var en gråspurv, som havde aktiveret ringeapparatet. Alligevel sprang jeg jo op og rundt om hjørnet for at se hvad der foregik på flyvebrædtet. Men jeg fik samtidig forskrækket duen, som fløj op. Nå - men hurtigt kom den jo tidbage på brædtet - og ringeapparatet gik igen i gang. Og denne gang hoppede duen ind på slaget. Og jeg fik stemplet duen, som jeg havde fået besked på af Christian. Duen var 0.225-54-220 - en han, som var slagets topdue. Men duen skulle jo også meldes hjemme til foreningens formand Gudmund Hansen, og der var jo ingen telefon på grunden - og derfor måtte jeg cykle ca. 500 meter for at komme til en telefonboks, hvorfra jeg så kunne melde duen. Min glæde over at stemple duen før forventet blev endnu større da Gudmund Hansen fortalte mig, at 220 var den første og eneste due, som var meldt hjemme. Jeg var jo ikke medlem af brevdueforeningen - og således fik jeg heller ikke noget resultatblad, men jeg husker at Chr. Pedersen senere fortalte at 220 ud over at blive vinder i foreningen også havde opnået en topplacering som nr. 8 i gruppen. Ved en senere lejlighed har jeg dog fået orientering om at placeringen vist var et par pladser dårligere, men under alle omstændigheder var det for mig en fantastisk oplevelse at stemple denne due med en så fornem placering. Og det har givetvis også været en medvirkende årsag til at min interesse for brevduerne igen voksede.  

Klar til eget slag

Jeg kunne mærke på min far at han også havde fået lidt interesse for brevduerne - og derfor begyndte jeg jo også at plage min far, for at vi på vores side af hækken også skulle have et dueslag. Og i løbet af 1959 modnedes tanken også så meget hos min far, at vi fik lavet et dueslag. Det var nok ikke et dueslag efter nutidens mønster - men det var helt klart godt nok til at huse 10-15 par duer samt nogle unger. Forudsætningen fra min fars side var at det skulle være et slag hvor min far og jeg fløj i kompagniskab - for min far var nu også blevet interesseret i brevduesporten. Siden sit 8. år havde han passet dyr - og derfor var han også en gevinst til at styre den daglige pasning.

Mine tanker gik mest ud på at jeg jo efterhånden kendte Christian Pedersens duer så godt, at jeg var begyndt at udse mig nogle favoritter blandt Christians duer. For selvfølgelig var Christan klar med hjælp - og det endte da også med, at han spurgte mig om jeg havde lyst til at udvælge mig den due, som jeg mente var bedst på  Christians slag. Og for mig var der ingen tvivl. Det skulle selvfølgelig være en unge efter 0.225-54-200 - hannen, som havde vundet 1. præmie fra Groningen da jeg stemplede min første due nogensinde. 220 var parret med 0.225-54-217 - og parret indeholdt afstamning fra den kendte Chr. Reinbach, som jeg mener at huske var totalisatorforstander på brevduebanen ved Damhus Tivoli. Der var flere unger efter 220-217 at vælge imellem, men jeg havde en klar favorit som hed 0.225-58-781 - en han, som hele tiden havde været den foretrukne. Og snart blev det en aftale, at jeg måtte få 781 af Christian - og glad var jeg selvfølgelig. Og det skulle vise sig, at jeg havde grund til at være glad!! Flere duer kom til fra Christian Pedersen - og blandt dem husker jeg - ud over 781 - også at een af de andre hed 777.

Vi blev selvfølgelig meldt ind i 0.225 Tåstrup, hvor vi i forvejen kendte mange. Vi havde jo også deltaget i indleveringen af Christians duer. Så pr. 15.1.1960 blev vi optaget som medlem i De Danske Brevdueforeninger - og selv om vi fløj i kompagni -så blev medlemsskabet oprettet i mit navn.  Vi havde jo så i 1960 stort set kun relativt unge duer at sende med på kapflyvningerne -så det drejede sig dette år primært om at få sorteret de gamle duer. Men mit store håb var jo stadig 781, som vi så sendte til Tønder den 5. juni 1960. Duerne blev løsladt kl. 5.35 - og 4 timer 12 minutter og 38 sekunder senere landede 781 på slaget i Albertslund - som foreningsvinder blandt 117 duer. Hastighed 931,31 m.p.m., hvilket var næsten 50 m.p.m. hurtigere end nr. 2 i foreningen. Så havde vi altså fået vores første foreningsvinder med gamle duer - . Men det gik også rigtig godt med ungerne. Jeg husker specielt 0.225-60-507 - en dejlig blåtavlet hununge, som fløj helt i top på alle de kapflyvninger, som den deltog på. Og da sæsonen var overstået havde vi vundet ungemesterskabet i 0.225 - og 507 var så vidt jeg husker nærmest alene om at flyve mesterskabet hjem. Men desværre mener jeg, at 507 allerede blev borte på en kapflyvning tidligt på sæsonen 1961.

Desværre skete der også noget forfærdeligt en fredag eftermiddag. Jeg havde været i skole -og  jeg havde været hjemme på Linde Alle med min skoletaske. Og som så ofte før ville jeg cykle til Herstedvestervej (ca. 1 km) for at se til duerne - og for at fodre mine kaniner. Da jeg kom frem til Herstedvestervej kunne jeg se, at der var stor aktivitet tæt ved vores grund - og da jeg kom nærmere og skulle ind på vores grund, kunne jeg se at det var inde hos Christian Pedersen, der var sket noget. Jeg kunne godt se, at jeg ikke skulle nærme mig og gå gennem hullet i hækken, som jeg ellers ofte plejede at gøre. Jeg husker ikke længere de nærmere detaljer, men fakta var, at Christian havde begået selvmord ved at skyde sig selv med et jagtgevær. Jeg fik senere fortalt at han troede, han havde kræft, men det fik vi senere oplyst at han ikke havde. Men åbenbart var mistanken nok for Christian til at tage denne drastiske beslutning. Christians kone Erna kunne jo ikke passe duerne - og derfor blev min farbror Arne tilbudt at han kunne overtage duerne. Han havde en grund - ligeledes på Herstedvestervej - ca. 150 meter fra vores - og så fik han udvidet sit eksisterende slag - således at han kunne overtage Christians duer. 

1961 - et fantastisk brevdueår

Vi havde jo forberedt os godt på sæson 1961 - og nu havde vi også enkelte 3 års duer - så nu så vi frem til en sæson, hvor vi havde forhåbninger om at gennemføre hele programmet af flyvninger. Det var derfor med store spænding vi modtog Trænings- og kapflyvningsplanen for året, som så sådan ud: 

Ja- det fremgår jo at mange ting har ændret sig siden 1961. Det kostede 2-3 kroner at flyve mellemdistancen - og 4-6 kroner på langdistancen. Men så var der også præmierækker i både foreningen samt i FKA (Fællesforeningen Københavns Amt) og FaØ (Fællesforeningen af Ø-foreninger). Antallet af kapflyvninger var også lidt mindre dengang end nu. Og så måtte man bruge 4 dage på at få duerne hjem fra Courtrai i Frankrig, som var den længste kapflyvning med 806 km. Som det også fremgår af kapflyvningsplanen vekslede løsladelserne mellem lørdag og søndag. Dengang var der nemlig både arbejde og skolegang om lørdagen. Vi havde nok en forhåbning om at flyve hele programmet, men vi havde jo kun enkelte 3 års duer til sydrutens stationer på langdistancen. Vore 2 bedste duer blev lagt til rette således at de skulle kapflyves hver anden uge. 777 skulle flyve Bremen, Amsterdam og Bremen - og 781 skulle flyve Groningen, Antwerpen og Courtrai. Samtidig med interessen for brevduerne var jeg i færd med at afslutte min skolegang - som sluttede med en Realeksamen netop i sommeren 1961. Både 777 og 781 klarede det planlagte program særdeles flot. Blandt det, som jeg stadig husker, er nok resultaterne på de længste flyvninger. Fra Amsterdam husker jeg, at duerne kom meget hurtigt - og at jeg kun lige netop nåede ud til slaget lige før 777 landede. De var løsladt kl. 6.40 og med 616 km var en flyvetid på 6 timer 37 minutter og 32 sekunder jo meget tæt på 100 km i timen. Nu blev det 1556,14 m.p.m., som var en høj hastighed efter datidens målestok. Men flot klaret af 777 med en 2. plads i foreningen. Min absolutte favorit var jo stadig 781 - og den skulle jo så alene klare Antwerpen og Courtrai. Antwerpen blev en meget hård kapflyvning, hvor mindre end halvdelen af duerne kom hjem i kapflyvningstiden. Og ingen duer hjemme på dagen. Derfor var det en flot præstation af 781 at blive foreningsvinder - og for øvrigt blev faderen 220 - 7 år gammel nr. 8 i foreningen for min farbror Arne Stærkær:

14 dage senere blev 781 så sendt til Courtrai (806 km) hvor han blev en flot nr. 3 i foreningen med en hastighed på 1329,86 m.p.m. - så 781 kunne altså både flyve i spids når det var hård - og når det gik hurtigt. De efterfølgende år viste 781 sig fortsat at være en topdue. I 1962 blev han nr. 2 i foreningen fra Courtrai - og i 1963 - 5 år gammel havde han følgende placeringer: Nr. 1 i foreningen fra Antwerpen blandt 42 duer -Nr. 2 i foreningen fra Courtrai blandt 23 duer -Medvinder af 1. plads på Stjerneflyvningen.

Sæsonen 1961 afsluttedes med at min far og jeg blev nr. 2 til foreningsmesterskabet i 0.225 "Tåstrup" i vores 2. sæson som brevduemænd - meget takket være 777 og specielt selvfølgelig 781:                                                                                      

1961-1964

Efter afsluttet skolegang skulle jeg finde ud af hvad jeg skulle beskæftige mig med i fremtiden. Men jeg måtte have en erhvervsvejleder til at hjælpe mig - og med hans hjælp fandt vi frem til at jeg skulle søge elevplads på kontoret hos ØK, som dengang var Danmarks største virksomhed, og som havde ry for at være Danmarks bedste læreplads - og hvor elevtiden varede 3 år. Men her blev også stillet store krav. Om morgenen inden arbejdstid skulle vi i firmaets private skole med blandt andet matematik, bogføring, maskinskrivning etc. Og kl. 9 skulle vi så være klar på kontoret, hvor vi fortsatte frem til 16.30 - og så var det de fleste dage afsted igen til enten firmaets egen skole eller Handelshøjskolen, hvor vi blandt andet blev undervist i tysk og engelsk. Denne skole sluttede som oftest kl. 21.00 - og så kunne jeg cykle hjem igen efter en lang dag. Og derfor blev der ikke meget tid til brevduer i denne periode. Pasningen var nærmest overladt til min far og min bror Villy. Men i week-enden kunne jeg så også være med til at flyve med brevduerne på Herstedvestervej. 

1964-1966

Elevtiden var slut i 1964 - og jeg blev indkaldt til militærtjeneste i Høvelte i Nordsjælland. På duefronten var der i mellemtiden også sket det at jeg havde fået lov til at benytte mig af Chr. Pedersen gamle slag på grunden ved siden af min fars. Og derfor startede jeg op for mig selv. Det betød at jeg selv i højere grad kunne bestemme sammenparringen af mine duer. Et element i brevduesporten, som jeg altid har sat meget højt. Og i denne periode kom der flere Belgiske duer til landet end man hidtil havde set. Blandt andet var De Danske Brevdueforeninger aktive under ledelse af formand Kørner. Der blev importeret duer af stammerne Delbar, Van Spitael, Dordin og Matterne. Specielt Matterne duerne fik stor indflydelse på vores duehold. Min far købte sammen med min farbror Arne Stærkær, Laurids Hansen i Glostrup og Glarmesteren - også i Glostrup et eller to par af disse duer på auktion - og så delte man afkommet mellem sig. D.d.B oprettede også et avlsslag, hvor medlemmerne kunne købe unger - og jeg selv købte en lille Matterne hun, som viste rigtig gode avlsegenskaber i parring med 781. Min bror Villy blev også indlemmet i brevduesporten som kompagnon med min far. Der er nok ingen tvivl om at niveauet i Belgien på daværende tidspunkt  var mange klasser over niveauet i Danmark rent kvalitetsmæssigt. I slutningen af denne periode gryede også tanken om at mødes med andre unge på Københavns vestegn for at tale om den fælles interesse for brevduesporten. Og dermed blev jeg een af initiativtagerne til "15 mands gruppen". Nogle af dem, der deltog i vore møder var - ud over mig selv:

Freddi Nygaard 0.242, som alle jo kender - senere medlem i 0.100 og 0.18

Torben Henriksen 0.242 - som sammen med Freddi startede det berømte "Nyhe" avlsslag (Torben har desværre ikke længere duer)

Flemming Christiansen 0.242 - næsten nabo til Freddi og Torben.

Flemming Schandorff Knudsen 0.95 - som senere flyttede til Køge - og var i klub med mig gennem flere år. Fik stort direktørjob hos ISS - og sluttede med duer.

Erik Thomsen 0.95 - Klubkammerat med Flemming Schandorff, men sluttede tidligt med duerne. 

Ole Nielsen 0.225 - som alle jo kender som "Store Ole". Tidligere medlem af Hovedbestyrelsen af De Danske Brevdueforeninger i mange år. 

Niels Anker Petersen 0.225 - søn af Poul Anker Petersen fra min egen klub 0.225. Senere medlem i 0.242 Brøndby. Desværre mistede vi Niels Anker i 2014 - alt for tidligt.

Bent Kofoed 0.146 Roar, Roskilde - god ven af Torben Henriksen - sluttede med brevduer for nogle år siden

Thomas B. Jensen 0.146 Roar, Roskilde - klubkammerat med Bent Kofoed - sluttede med brevduer for mange år siden.  

Ole Frederiksen, som først var i min egen forening 0.225, men som senere blev medstifter af nu nedlagte 0.201 Hedebo - nu i 0.148 Hedehusene. 

Villy Stærkær - min bror, som gik i kompagniskab med min far i 0.225 Tåstrup, men som så også senere er flyttet til Køge. 

(Mange år senere fik flere af os interessen for at komme til Belgien for at besøge de kendte slag - og første tur blev foretaget af Freddi Nygaard, Flemming Christiansen, Flemming Schandorff og mig selv - men meget hurtigt efter var også Torben Henriksen og Freddi Nygaard afsted for at gøre indkøb til det senere så berømte avlsslag "Nyhe". Fra 1979 og 5-10 år frem var flere af os afsted næsten hvert år - jeg selv somme tider 2 gange om året.)

1966 - 1969

Denne periode havde jeg travlt med mange andre ting end brevduerne, hvorfor brevduesporten måtte træde i baggrunden. Efter læretid og soldaterlivet var det tid for opstart af min erhvervsaktive løbebane. Efter et par kortvarige ansættelser fik jeg job hos AEG i min hjemby Albertslund (tidligere Vridsløselille), hvor jeg var i mere end 10 år og fik ansvar for firmaets markedsføring og salg af vaskemaskiner, opvaskemaskine, tørretumblere etc. I samme periode flyttede jeg også hjemmefra - blev gift - og stiftede familie. Tillige gik jeg i gang med at bygge hus som selvbygger på en byggegrund, som jeg havde købt i Køge i 1964. 1. December 1969 flyttede vi ind i huset, som jeg boede i 49 år - og først flyttede fra 1.9.2018, hvor min kone og jeg er flyttet i et rækkehus i Trylleskovskvarteret i Solrød Strand - ca. 8 km fra huset i Køge. Da husbyggeriet i 1969 var overstået kunne jeg igen få lidt tid til overs til brevduer - og jeg blev meldt ind i 0.33 Køge, hvor den legendariske Knud Lorentzen var formand.

 Duestammer 1960 - 1969

De første mange år af min brevduetid var jeg naturligt nok ikke særligt kendt med de brevduestammer, som fandtes. For mig - som for de fleste andre - blev jeg påvirket af de mennesker, som introducerede mig til brevduesporten. I særlig grad var dette vores nabo Chr. Petersen - og som anført ovenfor bestod hans bestand primært af duer anskaffet fra Chr. Reinbach, der var totalisatorforstander ved brevduetotalisatoren ved Damhus Tivoli. Så derfor var det jo nok denne stamme, som udgjorde udgangspunktet for vores brevduehold. Som anført ovenfor oprettede D.d.B. i disse år et avlsslag, hvor medlemmerne kunne rekvirere unger fra - og dette avlsslag fortsatte med større eller mindre held i 30 år - og blev så nedlagt i 1992. D.d.B. importerede duer til avl fra kendte Belgiske eller Hollandske slag - og solgte så afkommet til medlemmerne.I de først år var det primært duer af stammerne Delbar, Van Spitael, Dordin og Matterne, som på denne måde blev afprøvet af danske brevduemænd. Det er ikke mit indtryk at Spitael og Dordin duerne slog igennem for alvor - medens der var bedre resultater med Delbar og Matterne duerne. For vort vedkommende nåede vi at afprøve alle 4 stammer, men vi havde heller ikke held med Van Spitael og Dordin duerne. Som ung og nybegynder indenfor brevduesporten har man som oftest lyst til at afprøve nye duer - så jeg var allerede dengang på udkik efter blodfornyelse, som kunne styrke vort slag. Således fik jeg også kontakt til et af datiden store navne B&O Rasmussen i Dan 0.1 - og jeg husker stadig hvordan jeg i 1963 med stolthed kom hjem med 0.1-63-1780 og 01-63-1790, som var ud af de absolut bedste linier fra dette slag. Jeg havde sat mig godt ind i slagets resultater og jeg tror det imponerede Orla Rasmussen at jeg kunne gengive hvad hans duer havde opnået af resultater - og måske var det en medvirkende årsag til at jeg kom hjem med 2 dejlige duer fra slagets Joseph Van de Velde afstamning. Disse duer var meget dominerende på Sjælland i begyndelsen af 60'erne - og slag som Gilbert Nielsen 0.199, Ejner Nicolajsen 0.51 og Harry Hansen 0.225 opnåede ligesom B&O Rasmussen 0.1 imponerende resultater med disse duer. Jeg havde også selv stort held med disse duer. Ud over Delbar og Matterne duerne fra D.d.B. kom jeg også i kontakt med Knud Jensen 0.62, som havde en rigtig flot samling Delbar duer - og jeg havde også held til, at enkelte afkom af disse kom på mit slag. Men da jeg så i December 1969 flyttede til Køge måtte jeg reducere min bestand betydeligt. Jeg havde jo bygget mit parcelhus på en helt bar grund - købt af Køge Kommune - og da jeg jo ikke kunne tage det gamle slag med - så måtte jeg skaffe et nyt slag til duerne i Køge. Og økonomien rakte ikke til et nyt dueslag samtidig med at vi havde bygget hus. Men jeg fandt dog et firma mellem Køge og Ringsted, som solgte færdigbyggede trægarager - så jeg fik købt en af disse og fik den sat op på grunden i Køge - og så måtte brevduerne tage til takke med 6-8 kvadratmeter i den bageste del af garagen, hvor jeg så selv fik indrettet et primitivt dueslag. Og derfor var antallet af duer da jeg flyttede til Køge væsentlig reduceret, men een af de duer, som kom med til Køge var 0.225-58-781, som jo så på dette tidspunkt var næsten 12 år. Fra mine journaler kan jeg se at han stadig var på slaget i 1973 - 15 år gammel, men dog uden at han avlede unger. Med familie og et travlt arbejdsliv var tiden begrænset til brevduer - så det var de første år i Køge ret begrænset hvad jeg gjorde ved brevduesporten. 

De første år i Køge - 1970-1973

Da jeg kom til Køge i december 1969 var der 2 foreninger i byen - 0.33 "Køge" og 0.200 "Niels Juel". Og det var selvfølgelig en vigtig beslutning, jeg skulle træffe, i relation til hvilken klub, jeg skulle melde mig ind i. I forvejen kendte jeg som sådan ikke meget til medlemmerne i de 2 foreninger, men fra "Brevduen" havde jeg jo læst en del om de 2 foreninger og deres medlemmer. Og her var der specielt et navn, som hele tiden dukkede op. Navnet var Knud Lorentzen, som var formand i 0.33 "Køge" - for han var jo kendt som een af de dygtigste brevduefolk i landet gennem mange år. Og dengang omkring 1970 var de kendte brevduefolk meget kendte - det var navne som Egon Ruhländer, Kørner & Mathiesen, Oluf Christiansen, Knud Lorentzen, A.G. Lassen, Helmer Johansson, Aage Madsen og Emil Pilgaard. Og de fleste af disse kendte brevduefolk prægede resultatlisterne på en meget mere dominerende måde end tilfældet er i dag, hvor der er mange medlemmer, som kan blande sig i topstriden.                      

Efter lidt betænkningtid besluttede jeg mig for at melde mig ind i 0.33 "Køge". Det var den største forening i byen med ca. 35 medlemmer. 0.200 "Niels Juel" var lidt mindre med ca. 25 medlemmer. Og som nævnt ovenfor var Knud Lorentzen en dominerende skikkelse - både i det lokale brevduemiljø, men han havde også stor indflydelse omkring beslutningerne i sektionen. Medens jeg var i 0.225 "Tåstrup" fløj vi jo i sektion 11. Men i 1970 var foreningerne i Køge med i sektion 14, som omfattede foreningerne i Sydøstsjælland fra Vordingborg i syd til Roskilde og Hvalsøe i Nord - og fra Stevns og Køge i øst til Skælskør og Slagelse i vest. Sektionsformand var Kaj Skovlind fra Næstved, men sportsligt var det i høj grad Køge foreningerne med Knud Lorentzen i spidsen, som var dominerende, men også Næstved havde gode resultater - og der var 3 foreninger, som havde postnummer 4700 Næstved. Sektion 11 var Storkøbenhavn - næsten som i dag, men altså uden Køge. Sektion 12 var Nordsjælland øst for Roskilde Fjord - og uden 0.148 Hedehusene. Og så var sektion 13 Vestsjælland fra 0.44 Korsør i syd og så alt vest for Tølløse og Roskilde Fjord. Lolland/Falster og Møn udgjorde  sektion 15. Og så var der 3 foreninger på Bornholm, som udgjorde sektion 16.

Ialt var der ca. 240 foreninger i Danmark. Enkelte foreninger havde mindre end 10 medlemmer, men hovedparten havde over 20 - og mange havde 30-35 medlemmer. Den største forening havde endda nok ca. 45 medlemmer - og totalt var der mere end 5.000 medlemmer i De danske Brevdueforeninger. Ja - det var tider!!  

Dommerklubben Midt- og Sydvestsjælland

Da jeg flyttede til Køge i december 1969  og var blevet medlem i 0.33 fik jeg interesse for at lære mere om bedømmelse af brevduer. Og derfor blev jeg hurtigt medlem af dommerklubben Midt- og Syvestsjælland, hvor Dan Kristiansen var formand. Sammen med 3 andre brevduekammerater fra Køge – Poul Erik Larsen, Verner Frederiksen og Carl Åge Jensen kørte vi til Næstved 1 eller 2 gange om måneden for at gøre os klogere på, hvordan en god brevdue skulle se ud. På kort tid havde denne dommerklub fået et stort medlemstal, som holdt mange møder om brevduesporten og selvfølgelig bedømmelse og udstilling af brevduer. Medlemstallet var i perioder omkring 40 – og det var kendte brevduefolk fra Midt- og Sydsjælland som mødtes her. Lad mig nævne Thomas Knudsen 0.30 (Peter Knudsens far), Karlis Jørgensen 0.8, Karl Fuhrmann 0.8, Eyvind Svensson 0.30, Christian Clausen 0.8 og Frede Hansen 0.8 . Medlemskontingenter var så lavt som kr 20,- for 1 år, men blev dog hævet til kr. 30,- for at kassebeholdningen efter ønske fra kasserer Karl Fuhrman ikke skulle blive for lille. Møderne skulle være belærende og velbesøgte – og derfor blev der også inviteret kendte instruktører som Harry Mathiasen og Hobert Jørgensen. Men også bedømmelsesmøderne, som Dan Kristiansen selv stod for, var meget belærende – og gav anledning til livlig diskussion på vej hjem i bilen til Køge efter møderne for de 4 Køge medlemmer.

Køge - en by på stikkerne

I 1973 tog jeg sammen med Flemming Schandorf Knudsen initiativ til at datidens modsætninger indenfor bedømmelse af brevduer skulle afprøve deres teorier mod hinanden. Det var Børge Ovesen, som øjenekspert - og så Jan Rungholm, Hundested, som bedømte duerne efter udstillingsstandarden. Vi fik derfor samlet topduerne i Køge til udstilling og bedømmelse af disse 2 eksperter, som skulle afprøve deres færdigheder mod hinanden - og finde frem til de bedste brevduer. Jan Rungholm havde et motto: "Man bliver aldrig udlært eller klog nok i denne hobby". Og Børge Ovesen havde en høj stjerne hos dem, som mente at øjetegn var den sikreste vej til at finde frem til de gode brevduer. Efter bedømmelserne var der diskussionen, hvor det viste sig at de 2 diskussionsdeltageres teorier i realiteten slet ikke lå så lang fra hinanden, som man umiddelbart skulle tro, hvis man tog udgangspunkt i de indlæg i Brevduen, som der på daværende tidspunkt blev skrevet.

Dette arrangement blev forløberen for flere tilsvarende arrangementer i Køge, som vi senere kom til at kende som "Køge-eliten", hvor de 2 foreninger i Køge - nemlig 0.200 "Niels Juel" og 0.33 "Køge" på skift stod som arrangør af udstillinger og auktioner, som blev besøgt af mange brevduefolk fra Sjælland - og var populære fordi det var sektionsvindere eller gruppevindere, som blev inviteret til at udstille. Samtidig gav det lidt indtægter til foreningerne i byen. Redaktør af Brevduen var A. Gram Mikkelsen, Frederikshavn og i sin leder i Brevduen nr. 6/1973 skrev han "Også øjenteorierne har påny fået en central plads i diskussionen. Og der er heller ingen tvivl om, at emnet vil beskæftige mange sportsfæller i tiden fremover. Men det skal vi kun være glade for. Vel er der en del sportsfæller, der er ved at være trætte af diskussionerne om de forskellige tegn, men det er kun ved at arbejde med problemerne, at man finder frem til, om der er realiteter eller ikke bag teorierne. I sidste nummer af Brevduen var vor vel nok største øjenteori-entusiast Børge Ovesen parat til at slå hånden af såvel videnskab som anden topekspertise, for efter at han har været i Køge "stod han med beviserne i hænderne for hans egne teoriers rigtighed" Så overbeviste er vel ikke alle. Derfor bringer vi i dette nummer endnu en øjenartikel, som bygger på nogle af de seneste videnskabelige undersøgelser. Så kan man jo prøve at sammenholde artiklens konkusioner med Børge Ovesens - og så se, hvilke resultater man selv kommer til."  I samme nummer af Brevduen havde jeg lavet et lille referat fra dagen, som bringes i udsnit nedenfor: